Krav, vejledning og afslag 1.1.2012

Politiet ønsker at rekruttere blandt et bredt udsnit af befolkningen og prioriterer derfor ansøgere af beg-ge køn og med forskellige kvalifikationer samt forskellig kulturel, social og etnisk baggrund.

Rigspolitiet lægger vægt på, at ansøgeren er motiveret og reflekteret i forhold til politirollen og fore-trækker ansøgere med en vis modenhed, herunder empati og vurderingsevne.

Det er vigtigt, at du som ansøger dokumenterer dine oplysninger om erhvervserfaring - herunder ledererfaring – da det indgår i den samlede vurdering af dig som ansøger.

Svømmefærdigheder og førstehjælp

Rigspolitiet lægger vægt på, at en ansøger har bestået en prøve i svømning, livredning til vands eller førstehjælp, men det er ikke et krav. Det er Rigspolitiets opfattelse, at det er nødvendigt for at kunne udføre alle dele af politiarbejdet, at en politibetjent i et vist omfang kan svømme, foretage livredning til vands og yde førstehjælp.

I forbindelse med ansættelsesproceduren vil en ansøgers dokumenterede færdigheder i svømning, livredning til vands og førstehjælp indgå i den samlede vurdering

 På vej mod professionsbacheloruddannelse i politivirksomhed

Som et led i politireformen er politiet i gang med en uddannelsesreform, der blandt andet sigter mod at få godkendt (akkrediteret) politiets grunduddannelse som en professionsbacheloruddannelse i politivirksomhed.

Politiets nye grunduddannelse er blevet indført den 1. november 2011, og Rigspolitiet forventer, at uddannelsen bliver en professionsbacheloruddannelse i politivirksomhed i 2014.

 Vejledning

Rigspolitiet lægger vægt på, at ansøgeren
- har de rette personlige egenskaber og holdninger,
- er psykisk og fysisk robust, herunder har en rimelig højde,
- har et normalt syn,
- er ustraffet og vurderes værdig til den tillid og agtelse, politijobbet kræver,
- er studieparat og har gode evner til at lære,
- har gode analytiske evner,
- har gode mundtlige kommunikationsevner
- er god til at skrive,
- har et godt kendskab til it,
- er en rutineret bilist samt
- er god til at svømme og til at yde førstehjælp.

Det er et krav, at du består optagelsesprøverne med tilfredsstillende resultat.
Du skal som ansøger blandt andet vise, at du
- har de rette personlige kompetencer i forhold til politijobbet,
- er studieegnet og har potentiale til at gennemføre grunduddannelsen med tilfredsstillende resultat,
- kan matche et passende gymnasialt niveau i dansk, engelsk og samfundsfag,
- har et tilfredsstillende fysisk potentiale til at blive en god politibetjent samt
- er helbredsmæssigt egnet til politijobbet.

Politibetjente ansættes som tjenestemænd. Ansættelse som tjenestemand kræver dansk statsborgerskab/dansk indfødsret.

Rigspolitiet giver afslag til en ansøger, som ikke har eller ikke har søgt om dansk statsborgerskab/dansk indfødsret.

Hvis du ikke har dansk statsborgerskab og søger en stilling som politibetjent på prøve, skal du vedlægge en kopi af kvitteringen for, at du har søgt om dansk statsborgerskab. Du har herefter mulighed for at fortsætte i ansættelsesproceduren, men du kan først blive ansat, når du har opnået dansk statsborgerskab.

Strafbart forhold

Rigspolitiet lægger vægt på, at ansøgeren er ustraffet.
Det er en betingelse for ansættelse i en tjenestemandsstilling, at ansøgeren er værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver. Der eksisterer et særlig strengt værdighedskrav netop for ansættelse i poli-tiet. Alle strafbare forhold indgår med stor vægt i vurderingen. Der ses på forholdets karakter, alder på gerningstidspunktet og den forløbne tid.

Rigspolitiet giver normalt afslag til en ansøger, som er straffet for berigelseskriminalitet (inklusive butikstyveri), vold, spirituskørsel, overtrædelse af narkotikalovgivningen, overtrædelse af lov om forbud mod doping eller overtrædelse af våbenloven, med mindre konkrete omstændigheder (navnlig alder på gerningstidspunktet) taler imod.

Hvis en ansøger aktuelt er sigtet/tiltalt for et strafbart forhold, der - hvis pågældende findes skyldig - kan have afgørende indflydelse på vurderingen, giver Rigspolitiet afslag. Pågældende kan søge på ny, når straffesagen er afgjort. I så fald vil sagen indgå i vurderingen af ansøgerens egnethed.

 Afslag på grund af helbred

Ansættelse som tjenestemand forudsætter bl.a., at ansøgeren efter sin helbredstilstand er i stand til at bestride stillingen. Rigspolitiet kræver af ansøgere, at de har et godt helbred, herunder normalt syn, normal hørelse og almindeligt farvesyn.
Vurderingen sker i lyset af karakteren af netop politijobbet:
- Politibetjente skal kunne udføre dagligdagens politiarbejde.
- Politibetjente deltager i voldsomme og ekstreme situationer under alle forhold.
- Politibetjente har pligt til at handle, eksempelvis for at opretholde ro og orden, foretage anholdelser og beskytte mennesker. Politibetjente skal kunne yde en optimal indsats, også under stress, i ekstreme situationer og uanset de ydre omstændigheder.
- Politijobbet kan være fysisk krævende også under uddannelsen.
- Politibetjente kan anvende magt og er bevæbnede, ligesom de tit kører udrykningskørsel. Politibetjente må naturligvis ikke i disse situationer som følge af helbredstilstanden udgøre en unødvendig risiko for sig selv eller andre.

Rigspolitiet giver afslag, når en ansøger har en helbredsmæssig skavank, der skønnes at medføre:
- Nedsat evne til at udføre jobbet i al almindelighed.
- Øget risiko for egen og andres sikkerhed.
- Øget risiko for egen fremtidig helbredssituation.

Synet/øjne

Rigspolitiet lægger vægt på, at ansøgeren har normalt syn.
Det betyder i praksis, at følgende accepteres:
1. at dit syn uden korrektion ikke er dårligere end 6/12 (0,5) på det bedste øje og 6/24 (0,25) på det dårligste øje, eller
2. at du har anvendt bløde kontaktlinser i mindst 3 måneder før tidspunktet for ansøgningen, og du kan korrigere til normalt syn. Korrektionen må dog ikke være -7 og +5 eller mere.

Rigspolitiet giver afslag til en ansøger, hvis syn ikke kan korrigeres til normalt syn. Begrundelsen er, at pågældende har nedsat evne til at udføre jobbet i al almindelighed. Generelt skal man kunne varetage politiarbejdet uden brug af briller. Afhængighed af briller er uforeneligt med politiuddannelsen, da politiarbejdet indebærer en risiko for at miste briller eller hårde kontaktlinser, hvilket medfører en øget risiko for egen og andres sikkerhed.

Rigspolitiet giver afslag til en ansøger, hvis syn kræver en korrektion med bløde kontaktlinser på –7 og +5 eller mere. Det er Rigspolitiets opfattelse, at sådanne ansøgere generelt har så svage øjne, at det er uforeneligt med ansættelse, navnlig af hensyn til øget risiko for egen fremtidig helbredssituation.

Synsoperation

Rigspolitiet giver afslag til en ansøger, som har fået foretaget synskorrigerende operation, hvis synet inden operationen krævede en korrektion på -7 og +5 eller mere eller er opereret ved implantering af linser, selvom ansøgeren her og nu opfylder synskravene.

Det er Rigspolitiets opfattelse, at sådanne ansøgere generelt har så svage øjne, at det er uforeneligt med ansættelse, navnlig af hensyn til øget risiko for egen fremtidig helbredssituation, ligesom der er usik-kerhed omkring følgevirkningerne af disse operationer.

En ansøger, der har ladet sig synsoperere, kan tidligst ansøge 3 måneder efter sidste kontrol hos den opererende læge.

Farvesyn

Rigspolitiet giver afslag til en ansøger, som ikke har et normalt farvesyn.

Afslag gives med henvisning til, at der er nedsat evne til at udføre jobbet i almindelighed. Begrundelsen er, at det er en nødvendig del af politiarbejdet at kunne notere sig og videregive faktiske oplysninger, herunder om påklædning, hårfarve, øjenfarve, rødmen, lakafsmitning, blodstænk osv., ligesom en politibetjent skal kunne modtage og handle på baggrund af sådanne oplysninger.

Alle ansøgere gennemgår farvesynstesten Ishihara i ansættelsesforløbet. En ansøger, som ved Ishiharas farvesynstest har et unormalt farvesyn vil få et afslag. Unormalt farvesyn kan godkendes, hvis man er farvesikker. Undersøgelse for, om man er farvesikker, kan du få foretaget (for egen regning) ved Flyvemedicinsk Klinik, Rigshospitalet eller ved Øjenafdelingen Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus.

Ved anvendelse af filterglas i brille eller kontaktlinse kan nogle farvesvage/farveblinde personer blive i stand til bedre at se Ishiharas tavler, men evnen til at skelne farver forbedres ikke.
Der må således ikke ved farvesynstesten anvendes briller eller kontaktlinser med farvefilterfunktion.

Natteblindhed

En ansøger, som er natteblind, kan ikke blive ansat, da politiarbejdet også skal kunne varetages om natten.

Ørelidelser eller problemer med hørelsen.

Der kræves en god hørelse på begge ører for at kunne varetage politiarbejdet på betryggende måde. Det er nødvendigt, at en politibetjent er i stand til præcist at opfatte og handle på baggrund af "input" via hørelsen, herunder mundtlige oplysninger fra kolleger og borgere på alle steder og under alle omstændigheder, blandt andet over radioen på gaden eller i bilen under udrykning. Der er endvidere risiko for, at de støjgener, som en politibetjent erfaringsmæssigt udsættes for (fyrværkeri, skud og udrykningssignaler), vil forværre en hørenedsættelse. Personer med aktuelle eller tidligere ørelidelser eller problemer med hørelsen, anmodes om at indsende lægelige oplysninger inklusive resultat af aktuel høreundersøgelse (audiogram).

Ryg

Rigspolitiet giver afslag til en ansøger, som skønnes at have en svag ryg.

Afslag gives af hensyn til øget risiko for egen fremtidig helbredssituation. Begrundelsen er, at ansættelse som politibetjent indebærer dels en fysisk hård uddannelse dels en daglig tjeneste, hvor ryggen erfaringsmæssigt bliver udsat for hård belastning.

Afgørelsen træffes på baggrund af en generel risikovurdering, som er uafhængig af den aktuelle tilstand.

Skulder

En ansøger, som er blevet opereret for ledskred i skulderen vil i særlige tilfælde kunne helbredsgodkendes. Rigspolitiet foretager en individuel vurdering, og forudsætningerne for at fortsætte i ansættelsesforløbet er følgende:
- Operationen og genoptræningen har været ukompliceret.
- Der er opnået et vedvarende højt fysisk funktionsniveau.
- Skulderfunktionen har været god og stabil i mindst 2 år efter operationen.
- Der findes normale forhold ved lægeundersøgelse af skulderen, og der lægges særlig vægt på veludviklet muskulatur med god styrke omkring skulderen.

Knæ

En ansøger, som er blevet opereret med rekonstruktion af forreste korsbånd, vil i særlige tilfælde kunne helbredsgodkendes. Rigspolitiet foretager en individuel vurdering, og forudsætningerne for at fortsætte i ansættelsesforløbet er følgende:
- Operationen og genoptræningen har været ukompliceret.
- Der er opnået et vedvarende højt fysisk funktionsniveau.
- Knæfunktionen har været god og stabil i mindst 2 år efter operationen.
- Der findes normale forhold ved lægeundersøgelse af knæet, og der lægges særlig vægt på veludviklet muskulatur med god styrke i benet.

Luftvejsproblemer

Rigspolitiet giver afslag til en ansøger, som efter puberteten har haft luftvejsproblemer og/eller har fået ordineret medicin herfor. Rigspolitiet foretager en individuel vurdering.

Afslag gives med henvisning til, at der er nedsat evne til at udføre jobbet i almindelighed. Synspunktet er, at en politibetjent skal handle hvor som helst og når som helst, i al slags vejr og under alle forhold også under stress og fysisk belastning.

Afgørelsen træffes på baggrund af en generel vurdering, som er uafhængig af den aktuelle tilstand. Hvis du søger en stilling som politibetjent og har luftvejsproblemer, så er der mulighed for Rigspolitiets personalelæge kan henvise dig til en lungemedicinsk klinik for nærmere vurdering af dine luftveje. Du skal selv betale omkostningerne ved undersøgelsen.

Migræne

Rigspolitiet giver afslag til en ansøger, som har haft eller har migræne.

Migræne er anfaldsvis hovedpine, som ofte ledsages af kvalme og opkastninger, og endvidere ledsaget af lyd- og lysoverfølsomhed. I nogle tilfælde kan der tillige være svimmelhed, talebesvær, føleforstyr-relser og nedsat fysisk præstationsniveau. Anfaldene varer fra få timer til nogle få døgn. Visse fødevarer kan provokere anfald, ligesom for lidt eller for megen søvn samt hormonelle svingninger også kan være en udløsende årsag.

Afslag gives af hensyn til øget risiko for egen fremtidig helbredssituation. Synspunktet er, at ansættelse som politibetjent indebærer dels en fysisk hård uddannelse dels en daglig tjeneste, hvor man udsættes for stressende situationer under alle forhold. Det er Rigspolitiets generelle opfattelse, at migræne udløses eller forværres i stresssituationer, og at en person med eller tendens til migræne i al almindelighed har en nedsat evne til at bestride stillingen som politibetjent.

På baggrund af disse forhold findes ansøgere med migræne ikke helbredsmæssigt egnede til ansættelse.

Afgørelsen træffes på baggrund af en generel risikovurdering, som er uafhængig af den aktuelle tilstand.

Session/Forsvarets Dag

Mandlige ansøgere, som er erklæret begrænset egnet eller uegnet til værnepligt, anmodes om at redegøre nærmere for forholdene.

Hvis du er erklæret begrænset egnet eller uegnet til værnepligt, betyder ikke, at du som udgangspunkt også vil være uegnet til ansættelse som politibetjent på prøve. Rigspolitiet foretager en konkret og indi-viduel vurdering af dine helbredsforhold.


Psykiske forhold

Politiarbejdet kræver, at du er psykisk robust.

Ansøgere vil typisk blive erklæret helbredsmæssigt uegnede, hvis de har eller har haft depression, ski-zofreni, personlighedsforstyrrelser, opmærksomheds- og hyperaktivitetforstyrrelser (ADHD), tvangshandlinger og tvangstanker (OCD), angstlidelser, længerevarende stressreaktioner eller posttraumatisk stressbelastning.

Personer, som tidligere har haft lettere tilfælde af såkaldt enkelfobi f.eks. angst for højder, flyvning, lukkede rum, mørke eller synet af blod, vil i særlige tilfælde kunne helbredsgodkendes, eksempelvis hvis pågældende gennem kognitiv terapi hos psykolog vedvarende har lagt angsttilstanden bag sig. 

Epilepsi

Ansøgere, som har epilepsi, er ikke helbredsmæssigt egnede til ansættelse som politibetjent på prøve. Selv om epilepsien er medicinsk kontrolleret og velbehandlet, vil der være en risiko for såkaldte gen-nembrudsanfald. Dvs. at der kan opstå epileptiske anfald, som f.eks. kan være provokeret af stress, manglende søvn, samt påvirkning fra hurtigt blinkende lyskilder.

Ansøgere, som tidligere har haft epilepsi, og som ikke længere behandles for sygdommen, kan først komme i betragtning til ansættelse efter en langvarig anfaldsfri observationsperiode (5-10 år). En betingelse for ansættelse er, at førerretten til bil er uden indskrænket gyldighed. Der vil altid blive foretaget en individuel vurdering af de helbredsmæssige forhold hos ansøgere, som har haft epilepsi.